Privatlivspolitik — Female Network Business 

 

1. Dataansvarlig 

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi behandler personoplysninger om dig, når du besøger vores hjemmeside, bruger din personlige, gratis AI-Business Mentor, tilmelder dig nyhedsbrev, køber medlemskab, kurser eller adgang til Vivir Nova AI-universet, eller anden måde er i kontakt med os. 

  • Navn: Female Network Business
  • Adresse: Skælskør Landevej 35, 4200 Slagelse 
  • Kontaktperson: Nikole Sindberg 
  • E-mail til databeskyttelseshenvendelser: gdpr@femalenetworkbusiness.com 

Det er ikke et krav, at vores virksomhed har en ekstern DPO, men hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os på ovenstående mail.

 

2. Hvilke personoplysninger behandler vi, og hvorfor 

2.1 Besøgende på hjemmesiden 

Når du besøger vores hjemmeside, behandler vi browsertype, IP-adresse og cookie-/adfærdsdata, for at hjemmesiden kan fungere og for at vi kan analysere og forbedre brugeroplevelsen. Retsgrundlaget afhænger af cookietypen og fremgår af vores cookiepolitik/samtykkebanner. 

2.2 Kommunikation med potentielle kunder 

Når du kontakter os via e-mail eller telefon for at høre om vores ydelser, behandler vi de personoplysninger, du giver os (fx navn, e-mail, telefonnummer), for at kunne besvare dine spørgsmål og indgå i dialog.

Hjemmel: art. 6, stk. 1, litra b (af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt).

Vi sletter kommunikationen, når det er afklaret, om du ønsker at benytte vores ydelser. 

2.3 Kunder og medlemmer 

For at levere vores ydelser — herunder medlemskab, kurser, workshops og adgang til Vivir Nova AI-universet — behandler vi navn, adresse, e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger og aftalegrundlag.

Hjemmel: art. 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).

Oplysningerne opbevares, så længe du er kunde/medlem, og slettes senest 6 år efter ophør, jf. bogføringsloven. 

2.4 Nyhedsbrev 

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, behandler vi din e-mailadresse (og evt. navn) for at sende dig opdateringer og markedsføring.

Hjemmel: art. 6, stk. 1, litra a (samtykke). Vi gemmer dokumentation for dit samtykke i 2 år efter framelding, jf. Forbrugerombudsmandens retningslinjer. 

2.5 Gratis indledende samtale med AI Mentor 

På hjemmesiden kan du tale med din personlige AI-Business Mentor, uden at logge ind eller betale — som en indledende afklaring af din vækstzone og næste skridt. Samtalen behandles af vores AI-udbydere (se afsnit 3) og gemmes hos os i en begrænset periode. 

Hvis du selv angiver navn og e-mailadresse for at få tilsendt en opsummering af samtalen, behandler vi disse oplysninger til dette formål — og, hvis du særskilt har givet samtykke til det, til opfølgning og markedsføring. De to formål er adskilte, og du kan sige ja til det ene uden det andet. 

  • Formål: at give dig en indledende vækstzone-afklaring, sende dig en opsummering, og — kun med særskilt samtykke — følge op og markedsføre vores ydelser. 

Hjemmel: Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt, samt af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt) for selve rådgivningen og vækstzone-afklaringen. For opfølgning/markedsføring: artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), indhentet særskilt. 

Da samtalen er fritekst, kan du komme til at dele oplysninger om f.eks. dit helbred eller din følelsesmæssige tilstand. 

  • Opbevaring: samtalen gemmes i en begrænset periode og slettes automatisk i overensstemmelse med vores slettepolitik, medmindre du er blevet kunde. 

2.6 Vivir Nova AI — Dit Business Cockpit 

Når du har købt adgang til Vivir Nova AI-universet, behandler Dit Business Cockpit de oplysninger, du deler i dine samtaler og din brug af systemet, for at give dig en sammenhængende og personlig oplevelse over tid. 

Dine samtaler og din aktivitet i Dit Business Cockpit gemmes og bruges til at tilpasse din oplevelse over tid — herunder hvad du har arbejdet med. Samtalerne kan indeholde personlige og følelsesmæssige emner, og du kan komme til at dele oplysninger om f.eks. dit helbred. 

Hjemmel: Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt) for den almindelige behandling af din brug af Dit Business Cockpit. 

Du kan uploade logo, billeder og dokumenter, som bruges som kontekst for at gøre vejledningen relevant for dig. Upload aldrig dokumenter, der indeholder andre personers personoplysninger (fx kontrakter eller mailtråde med navngivne personer), medmindre du selv har ret til at dele dem.

2.7 Bogføring
Vi gemmer regnskabsbilag, som kan indeholde personoplysninger.

  • Hjemmel: Artikel 6, stk. 1, litra c (retslig forpligtelse).
  • Opbevaring: Minimum 5 år efter regnskabsårets afslutning.

2.8 Jobansøgninger
Når du søger job hos os, behandler vi dine ansøgte oplysninger.

  • Hjemmel: Artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser).
  • Opbevaring: Uopfordrede ansøgninger slettes hurtigt, hvis de ikke er relevante. Ansøgninger til opslåede stillinger slettes, når den rette kandidat er fundet. Ved ansættelse gives særskilt informatio

 

3. Databehandlere

Vi bruger eksterne samarbejdspartnere (databehandlere) til at levere vores ydelser, herunder IT- og medlemsplatform, AI-mentorfunktionalitet, betaling, nyhedsbrev og automatisering. Vi indgår databehandleraftaler med alle, der behandler personoplysninger på vores vegne.

  • Supabase (database, EU — Frankfurt).
  • Anthropic (Claude API) og OpenAI (API og evt. billedgenerering) — AI-mentorfunktionalitet, USA, Zero Data Retention og standardkontraktbestemmelser (SCC’er).
  • Stripe — betaling.
  • MailPoet — nyhedsbrev og korrespondance.
  • Make, Lovable — teknisk drift og automatisering

 

4. Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand, medmindre det er nødvendigt for at levere en aftalt ydelse (fx betaling via Stripe, AI-behandling via vores AI-udbydere) eller vi har dit samtykke.

 

5. Marketing og annoncering

Vi kan behandle oplysninger om din adfærd på vores hjemmeside med henblik på målretning af annoncer.

Hjemmel: art. 6, stk. 1, litra a (samtykke via cookies).

Vi bruger desuden et socialt medie (TikTok), hvis moderselskab er etableret i Kina. Vi deler ikke personoplysninger om dig via TikTok — kun generisk, godkendt marketingindhold uden identificerbare personer. Ændrer dette sig, opdaterer vi denne politik og gennemfører den fornødne vurdering af overførslen først.


6. Profilering og automatiserede afgørelser

I modsætning til vores øvrige ydelser anvender Vivir Nova AI automatisk tilpasning: din personlige AI-Business Mentor tilpasser sin kommunikationsstil og sit forklaringsniveau ud fra din brug af Dit Business Cockpit. Dette er en form for profilering efter databeskyttelsesforordningens art. 4, nr. 4.

Du kan altid bede om, at en konkret tilpasning gennemgås manuelt, ved at kontakte os på oplysningerne i afsnit 1. For vores øvrige ydelser (fx hjemmeside, nyhedsbrev, salg) foretager vi ikke profilering eller automatiserede afgørelser.


7. Overførsel til tredjelande

Nogle af vores leverandører er etableret i eller overfører oplysninger til lande uden for EU/EØS, herunder navnlig USA — det gælder blandt andet vores AI-udbydere (Anthropic, OpenAI). Disse overførsler sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er), og for centrale AI-leverandører er det aftalt, at oplysningerne ikke opbevares efter selve behandlingen (Zero Data Retention).
Vi bruger desuden et socialt medie (TikTok), hvis moderselskab er etableret i Kina — se afsnit 5.


8. Behandlingssikkerhed

Vi sikrer dine oplysninger gennem tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder SSL-kryptering af dataoverførsel, adgangsbegrænsning til systemer med persondata, adskillelse af brugernes data på databaseniveau (Row Level Security), sikre betalingsudbydere og løbende awareness af databeskyttelse i teamet.


9. AI-interaktion — oplysning om automatiseret behandling

Når du taler med AI Mentoren — både i det gratis flow og i Vivir Nova AI — informeres du tydeligt om, at du interagerer med et AI-system, jf. EU’s forordning om kunstig intelligens (AI-forordningen), artikel 50.


10. De registreredes rettigheder

Som registreret har du rettigheder i forhold til vores behandling af dine oplysninger:

  • Indsigt: ret til at se, hvilke oplysninger vi behandler.
  • Rettelse: ret til at få urigtige oplysninger rettet.
  • Sletning: ret til at få oplysninger slettet i særlige tilfælde, herunder samtalehistorik.
  • Begrænsning: ret til at begrænse behandling under visse omstændigheder.
  • Indsigelse: ret til at gøre indsigelse mod behandling, herunder direkte markedsføring.
  • Dataportabilitet: ret til at få oplysninger udleveret i struktureret, maskinlæsbart format.
  • Menneskelig gennemgang: ret til at bede om, at en automatisk tilpasning fra AI Mentoren gennemgås manuelt (se afsnit 6).

Læs mere i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk.


11. Tilbagetrækning af samtykke

Når vores behandling er baseret på dit samtykke — herunder nyhedsbrev og gemning af samtaler fra det gratis flow — kan du til enhver tid trække samtykket tilbage. 


12. Klage

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet. Se mere på www.datatilsynet.dk.


13. Ændringer af denne privatlivspolitik

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, hvis der sker ændringer i vores behandling af personoplysninger, eller hvis lovgivningen kræver det. Den senest opdaterede version vil altid være tilgængelig på vores hjemmeside.